Hø eller wrap

15 oktober 2014

Hø eller wrap er en vigtig del af hestens daglige foderindtag. Hesteejeren skal tage stilling til hvilket grovfoder, der er optimial for ens eget hestehold. Der er både fordele og ulemper ved at vælge hø eller wrap, det er dog gældende for begge at kvaliteten skal være iorden. Wrap er græs der er blevet slået og efterfølgende wrappes det ind, når tørstofindholdet er omkring 60 %.

Wrapballer fåes i forskellige størrelser afhængig af hvad den enkelte hesteejer ønsker. De små wrapballer er ideele til små hestehold, da wraphøet har en begrænset holdbarhed. Ulempen ved wrap er, at det skal bruges indenfor en bestemt tidsperiode. Derudover skal opbevaringen foregå nænsomt, da wrapballer ikke må gå istykker. Hvis der er gået hul på en balle har den en begrænset holdbarhed. Fordelen er at de er nemme at opbevare, da de er pakket 100 % ind i plastik. Det er en fordel hvis man har pladsmangel, og ikke plads til grovfoderet indendørs. Wrap kan give hesten diarré, hvis man ikke er opmærksom på holdbarheden og kvaliteten af den enkelte

wrapballe. Wrap fremmer et bedre staldmiljø, da det ikke støver. Heste med støvallergi, har brug for et støvfrit miljø og derfor er wrap velegnet. Næringsmæssigt er et minimalt indhold af stivelse samt et højt indhold af protein og derfor er wrap velegnet til alvshopper og ungheste. En anden form for grovfoder er hø, der er soltørret og derefter presset i baller. Høet har den fordel, modsat wrap, at holdbarheden er længere. En åbnet høballe skal ikke bruges indenfor 1-2 uger. Derimod skal hø altid opbevares tørt, ellers går det udover kvaliteten. Hø har et højt indhold af fordøjelige fibre samt et fint indhold af protein. Det giver en ideel fodring for hesten.

Hø skal laves på det rigtige tidspunkt, idet det kræver tørvejrsdage og en stabil vejrudsigt. Wrapballer er nemmere at lave i det danske klima, da det ikke kræver at det er tørt når det wrappes ind. Det kan være grunden til at man gange vælger at lave wrap istedet for hø, da det ikke kræver det optimale vejr. Nogle år er hø en mangelvare pga. af en våd sommer, der er wraphø et godt alternativ.

 Kvaliteten skal altid være god uanset hvilket grovfoder man vælger. Dernæst må man afgøre hvilke grovfodertype der passer bedst ind i det enkelte hestehold.

Camilla Hensberg